Orthotics: brug af ortopædiske enheder

Ordet findes endnu ikke i ordbogen af ​​Det Kongelige Akademi for det spanske sprog. Men det arbejde, det gør, er grundlæggende i millioner af mennesker i verden. Det er den ortotiske, det vil sige brugen af ​​ortopædiske anordninger og splinter (ortose eller ortose) for at hjælpe biomekanisk til støtte og stabilisering af dele af kroppen, der er ramt af musklerne lammet og / eller svækket af polio.

En vejledning om de sene effekter af poliomyelitis for medicinsk personale og overlevende, udarbejdet af Post-Polio Health International Institute, og udgivet af den mexicanske organisation for polioens late virkninger (OMCETPAC) påpeger, at Orthotics er opdelt i tre kategorier: underekstremiteter, øvre ekstremiteter og rygmarv.

 

Led og muskler på advarsel

Forøgelsen af ​​smerter, ture og falder samt lader genstande undslippe og taber muskelstyrke, udgør et vågneopkald til problemer i leddene og musklerne i ekstremiteterne.

Mange polio overlevende, der havde udelukket at bruge deres bøjler i en tidlig alder på grund af terapi eller deres viljestyrke, har brug for støtte igen. Brug af klemmer på led og muskelgrupper kan reducere smerter, forhindre ture og fald, forhindre udvikling af fremtidige deformiteter i leddene og spare energi, hvilket gør aktiviteter som fx mere effektiv.

 

God kommunikation

Kommunikationen mellem poliooverlevende, lægen og ortopæderen er afgørende for at designe den bedst mulige ortopædiske enhed. Moderne ortopædiske apparater er ofte lavet af lette plast og metaller, med faste (sikre) og / eller frie (mobile) led, og ikke læder og stål, som de tidligere blev gjort.

Specialistlægen ordinerer den generelle type af ortose, herunder grundlæggende komponenter, såsom faste eller mobile led, og fremstilling i metal eller plast. Det omfatter også diagnosen og funktionelle mål for ortosen.

Orthotisten fremstiller et design baseret på receptet, herunder oplysninger fra en analyse af måden at gå og data om individets livsstil, der omfatter dit hjem, type arbejde og fysisk aktivitet.

At skulle bruge en bøjle bør ikke ses som et nederlag, men som en måde at forbedre stabiliteten på, samt en sikrere, mere effektiv og mindre smertefuld mobilitet, hvilket vil resultere i større uafhængighed.